Har du opdraget dit barn

Har du opdraget dit barn i dag?

 

Stadig flere børn og unge finder det svært at færdes indenfor de regler og rammer vi, som samfund, har stillet i daginstitutionen, skolen eller fritidsaktiviteterne.

 

De har sågar vanskeligt ved bare at være medlem af en familie og finder derfor konstant sig selv i rædsomme konfliktsituationer, der bestyrker dem i en oplevelse af, at de da heller ikke kan finde ud af noget som helst.

 

Når man møder dem til familiefest, på udflugt, i supermarkedet eller i offentlige transportmidler, hviskes der i krogene om, hvor forfærdelige de der uopdragne børn er, og flere voksne forfalder til fantasier om fysiske overgreb og ”de gode, gamle dage”.

 

Curlingbørn

I den forløbne uge har en studievært fra TV fået rigtig megen omtale, fordi han er gået i rette med et par unge piger, der tilsyneladende havde meget svært ved at udvise empati og forståelse overfor en hjemløs, og kommentarerne på de sociale medier emmer af foragt for disse ”curlingbørn”, hvoraf nogle nu så småt er blevet voksne nok til at blive kaldt ”arrogante møgkællinger”!

 

Fælles for disse børn og unge er, at de er normløse, kulturløse, traditionsløse og rodløse som følge af, ikke dårlig opdragelse, men mangel på opdragelse!

 

Mange børn vokser op uden den regulering af deres adfærd (opdragelse), som forudsættes, hvis de skal fungere i vores kultur. Deres forældre har mistet grebet om forældrerollen og har i stedet antaget en rolle som oppassere for barnets øjeblikkelige behov … indtil barnet kan afleveres til socialisering og opdragelse i daginstitutionen eller skolen!

 

Funktionstømte familier

Sociologer taler om, at den moderne familie er ”funktionstømt”, at alle de funktioner, der tidligere lå i familien, nu er overtaget af staten, betalt hjælp eller maskiner – men hvad med opdragelsen af vores børn?

 

Opdragelsen er ikke lagt i andre hænder. Samfundet bygger stadig på en antagelse af, at forældrene opdrager deres børn til at være nyttige og velfungerende borgere i et demokratisk samfund, og at skoler og daginstitutioner bare skal foretage den sidste finpudsning af de forskellige konkrete færdigheder, barnet har behov for; regning, læsning, skrivning etc. Opdragelsen ligger altså stadig hos forældrene. Og det ser den ud til at skulle blive med.

 

Usikre forældre

Men mange forældre oplever at være på gyngende grund i forhold til, hvordan de skal gribe opdragelsen an og tyr derfor til at lade som ingenting og håbe på, at det hele går over af sig selv – selvom barnet nu igen ligger og skriger på gulvet mellem kølediskene i supermarkedet, slår andre børn, ikke vil sove eller ikke vil spise den mad, der bliver lavet.

 

De har ingen omtanke eller mål for opdragelsen, og forældrene veksler mellem forgudelse af barnet og at lade som om, de er barnløse, hvorved barnet på den ene side bliver gjort til en ufejlbarlig og alvidende Gud, som intet kan gøre forkert, og på den anden side bliver i tvivl om, det overhovedet har ret til at være barn og har en eksistensberettigelse.

 

Pudsigt nok er det kun ganske få tanker, man som forælder skal gøre sig, for at ens børn kan komme til at fungere i det samfund, vi anbringer dem i … men de skal tænkes og føres ud i livet, og det tager tid!

 

Tjekliste

Du kan, som forælder, hjælpe dig selv og ikke mindst dit barn, ved at anvende følgende opdragelses-tjekliste:

 

Giv dine børn rollemodeller og helte

Rollemodeller og helte er helt centrale som personer, børn kan se op til, gøre ligesom, og hvis identitet de kan eksperimentere med – både i alene-lege og rollelege.

 

Det er en forældreopgave at sørge for, at disse helte og rollemodeller findes for børnene, f.eks. gennem fortællinger, højtlæsninger og udvalgte film og fjernsynsudsendelser.

 

Man skal altså selv deltage som forælder, så man kan vise, forklare og fremhæve forskellige rollemodeller og helte, der har de normer og værdier, man gerne vil bibringe sit barn.

 

Computeren er desværre ikke et redskab, man rigtig kan benytte til at installere rollemodeller og helte i det opvoksende barns bevidsthed, da dette medie langt hen ad vejen bygger på, at barnets rollemodeller allerede er på plads, og mediet ikke indbyder til, at barnet anvender det sammen med forældrene.

 

Skab rum, hvor det er trygt at være utryg

Det er en forældreopgave at skabe plads til, at børnene kan eksperimentere med dem selv, deres grænser, deres helte og deres plads i forskellige grupper og kulturer.

 

Der skal være plads til, at børnene kan kede sig, og til at børnene kan gennemføre aktiviteter helt til enden – uden at blive afbrudt.

 

Forældrene skal opmuntre til disse eksperimenter og skabe rammerne for, at det er trygt for barnet at kaste sig ud i den utryghed, disse eksperimenter medfører for børnene.

 

Forældrene skal, med andre ord, holde igen med overvågningen og aktiveringen og lade børnene erfare selv, på egen krop, i det trygge rum, hvis rammer forældrene har skabt.

 

Lav traditioner, hvor børnene ikke er i centrum

Forældrene skal skabe traditioner omkring mærkedage, særlige lejligheder og vigtige begivenheder.

 

Traditioner, der vel at mærke ikke har børnene i centrum, som børnene kan deltage i og udfylde deres rolle omkring, men som ikke afhænger af deres medvirken, accept eller tilladelse.

 

Det er vigtigt, for at børnene kan opleve, hvor dejligt det er at glæde sig til og nyde noget, man ikke selv er i centrum for. Mandelgave-legen juleaften indebærer f.eks. i sin natur, at ikke alle får mandlen, og barnet skal lære at glæde sig over, at mormor vandt mandlen i år i stedet for at tage for givet, at det selv vinder – hver gang.

 

Lad barnet være en del af familien

Deltagelse i familiens obligatoriske gøremål giver barnet en oplevelse af at være til nytte, at have en nødvendig plads i familien.

 

Børn skal have pligter, job i hjemmet, der er reelle og nødvendige for, at familien kan fungere, og arbejdsbyrden skal stige i takt med barnets formåen. Små børn dækker bord, store børn vasker op, små børn tørrer støv af, store børn støvsuger etc.

 

Lær barnet at udføre opgaven korrekt og støt barnet i, at det er deres opgave, som de er ansvarlige for bliver udført, og som ingen anden tager for barnet. Tjek om opgaven er udført rigtigt. Husk at takke barnet, hvis den er – hver gang, og bed barnet lave opgaven om, hvis den ikke er – hver gang!

 

Bland dig udenom

Med til opdragelsen hører, at forældrene støtter op omkring børnenes venskaber med andre, både børn der ligner, og børn, der er forskellige, så børnene lærer at tage hensyn, at indordne sig og at acceptere og respektere forskellighed og ligeværd.

 

Forældrene skal tage ansvar for, at barnet også leger med andre end bedstevennen og opmuntre til, at børnene løser deres konflikter selv og på denne måde socialiseres til at begå sig i den komplekse kultur, børnene lever i.

 

Det kræver, at forældrene tillader deres barn at vrage og at blive vraget, at være ked af det, at være uvenner og at blive gode venner igen, uden at forældrene ringer til hinanden og ”ordner” det, udenom børnene. Børnene lærer utroligt meget mere om selvstændighed og selvværd af at løse deres konflikter selv.

 

Da tilspørger jeg dig – har du opdraget dit barn i dag?

 

 

Løngangstræde 37B, 4.th. 1468 København K

Telefon 28 21 79 92, e-mail: sussi@sussineergaard.dk