Konfliktsky forældre

100 meter hæk for konfliktsky forældre

 

At opdrage børn er den hårdeste ekstremsport, man kan udsætte sig selv for … og den længstvarende!

 

Man kaster sig ud i den uden forberedelse, og præmisserne for sporten ændres løbende, uden at deltagerne informeres!

 

Er der noget at sige til, at det udarter sig til et hækkeløb, hvor forældrene målrettet går efter hækkens laveste punkt og genvejen, der hvor gærdet er lavest, ofte bliver målet i sig selv, frem for et punkt på vejen?

 

Forældrene glider af på konflikter, giver efter for børnenes krav, glatter ud og finder på undskyldninger … og ender med at forlænge konflikterne i det uendelige i stedet for at få dem overstået. De kommer simpelthen aldrig i mål.

 

Urimelige krav

Konflikterne bliver flere og flere, og barnet bliver stadigt mere ”urimeligt” i sine krav, fronterne trækkes op og tonen skærpes … hjemmet bliver efterhånden en kamparena i stedet for et sted, hvor familien er sammen, trives og lader op til at tackle strabadserne uden for hjemmet.

 

Det er ikke særligt indviklet at ændre det … det kræver bare, at man ændrer sig selv og den måde, man har indrettet sig på – for evigt!!!

 

Reaktive børn

Børn er nemlig ikke proaktive, men reaktive. De finder ikke på at opføre sig, som de gør, af sig selv, men fordi de reagerer på de vilkår og omstændigheder, deres omgivelser byder dem … de gør det, der forekommer dem at være den bedste eller den eneste løsning i den aktuelle situation!

 

Forældrene må derfor undersøge, hvorfor barnet kun kan få øje på den, i forældrenes øjne, uhensigtsmæssige adfærd, og ændre de vilkår og omstændigheder, der betyder, at barnet ikke kan få øje på andre måder at reagere på!

 

Rene linjer

Når jeg støder på disse problemer i min praksis, beder jeg forældrene overveje følgende:

  • siger du tingene til barnet, så barnet kan forstå, hvad du gerne vil have det til, eller pakker du budskabet ind i så mange ord, at det er uforståeligt for barnet?
  • accepterer du, med dine handlinger eller mangel på handlinger, adfærd, du, med ord, siger, du ikke vil have?
  • er du til at stole på, eller aflyser og glemmer du dine aftaler med barnet, fordi du prioriterer dit voksenliv højere?
  • holder du, hvad du lover, også når du lover noget ubehageligt eller straffende som konsekvens af barnets handlinger?
  • er du en troværdig voksen, som barnet har tillid til, at du kan magte både barnets og familiens liv, eller reagerer du med afmagt og følelsesudbrud?
  • lader du barnet træffe valg, der egentligt er dine?
  • overlader du ansvaret for familiens harmoni til barnet, som konsekvens af barnets valg?

 

Børn er børn

Børn er nemlig ikke små voksne. De er ikke engang i nærheden af at være voksne. De kan ikke ræsonnere, de ved ikke, hvad der er bedst for dem, og de er ude af stand til at forudse konsekvenserne af deres handlinger bare sekunder frem i tiden.

 

Det er derfor ikke rimeligt at overlade ansvaret for familiens velbefindende til børnene, fordi man som forælder ikke har lyst til at være opdrager og ikke orker at springe over hækkene, hvor de er højest, selvom det er den korteste vej.

 

Opdragelse er omsorg, og børn, der ikke bliver opdraget, får ikke den omsorg, der gør dem trygge, glade og velfungerende.

 

Så, har du opdraget dit barn i dag?

 

 

Løngangstræde 37B, 4.th. 1468 København K

Telefon 28 21 79 92, e-mail: sussi@sussineergaard.dk