Sunde almindelige børn

At være ”almindelig”


Langt de fleste af de børn, jeg har med at gøre, er ganske almindelige, sunde og raske børn, der reagerer og gør præcis som alle andre ganske almindelige, sunde og raske børn!


De er glade, sure, søde, uartige, interesserede, flabede, imødekommende, irriterende og så videre og så videre … alt efter hvilke omstændigheder de befinder sig i.


Det kan virke besynderligt, at børnene så overhovedet kommer i kontakt med en psykolog – hvorfor det, når de er ganske almindelige, sunde og raske?


Som oftest er det fordi, børnene i en eller flere situationer opfører sig på en måde, der gør de voksne omkring dem bekymrede, fordi de ikke forstår deres opførsel og ikke ved, hvordan de kan ændre den.


Børn er ikke first-movers

Sunde børn reagerer, uden undtagelse, på det, de voksne i deres omgivelser byder dem.

Børn er ikke proaktive, de er ikke ”first-movers”, der, af sig selv, finder på nye og innovative måder at gøre tingene på … de er reaktive væsner, der reagerer på dén måde, udefrakommende omstændigheder nødvendiggør, enten fordi det er sådan, de har set de voksne reagere, fordi det er dén måde, de altid reagerer på i lignende situationer, eller fordi det er den bedste eller eneste reaktion, de lige kan komme på i situationen!


Derfor er det faktisk ikke ret interessant, HVORDAN børnene reagerer. Men derimod er det interessant at vide HVORFOR, dvs. hvilke omstændigheder i deres omgivelser, der får dem til at reagere, som de gør.


Detektivarbejde

Som psykolog er det et spændende detektivarbejde at hjælpe med at opklare disse omstændigheder sammen med de voksne i børnenes netværk. At opdage de specielle omstændigheder, der gør barnets tilsyneladende besynderlige og afvigende adfærd til en, for barnet, normal reaktion, som er ganske forståelig, og som giver løsningen på, hvad de voksne omkring barnet skal gøre for at ændre barnets adfærd.


Også børn med forskellige diagnoser profiterer af denne undersøgende tilgang til deres adfærd … at man beskæftiger sig med, HVORFOR de gør, som de gør, i stedet for kun at beskæftige sig med HVAD de gør. Og at de voksne ændrer omstændighederne omkring barnet, så barnet bliver nødt til at ændre adfærd, frem for at forvente at barnet ændrer adfærd ”af sig selv”, selvom dets omstændigheder forbliver de samme!


Hårdt arbejde for alle

Ind i mellem kommer jeg stadig ud for, at de voksne beder mig om at tage børnene, ”justere” dem og sende dem tilbage igen ”når de kan opføre sig ordentligt”. Flere og flere er dog heldigvis godt klar over, at ”justeringen” skal foregå i hele barnets netværk, og at det vil betyde hårdt arbejde for alle i netværket, også de voksne og ikke kun barnet!


Mange voksne har f.eks. prøvet at holde op med at ryge. De véd derfor godt, at det ikke er nogen kunst at holde op med at ryge … kunsten, det svære, ligger i at blive ved med at holde op med at ryge, resten af ens liv!


Sådan er det også, når man som voksen ændrer sin adfærd for at give sit barn mulighed for at reagere mere hensigtsmæssigt … det går meget godt de første 14 dage, men det er rigtigt svært og rigtigt hårdt arbejde at blive ved så længe, at den nye adfærd bliver dagligdag.


Der er ingen simpel ”mirakel-kur”, ”vidunderpille” eller magisk ”Sesam luk dig op”, når man gerne vil have et barn til at ændre en uønsket adfærd. Som voksen ved man godt, hvor svært det kan være at ændre en dårlig vane eller måde at reagere på.


Men man ved også godt, at det er noget lettere at ændre sin adfærd, hvis omgivelserne støtter én.


Sådan er det også for børn!



Løngangstræde 37B, 4.th. 1468 København K

Telefon 28 21 79 92, e-mail: sussi@sussineergaard.dk