Oppasserforældre

Der har i den sidste tid været stor fokus på de såkaldte curlingforældre. Curlingforældrene er meget synlige i deres børns liv, for barnet, men også for andre. De maser sig på, dirigerer, køber og regerer deres børn forrest i køen, de henter og bringer, både børn og alle mulige remedier disse børn måtte have brug for i enhver situation. De fylder selvsagt rigtigt meget i børnenes liv, også langt hen i børnenes voksne liv.

De bliver ofte forvekslet med en anden type forældre, oppasserne, der også gør en hel masse for deres børn, men som i øvrigt er fraværende i børnenes liv … Forældre, der gør så mange ting for deres børn, at de ikke har tid til at gøre noget med deres børn!

Møde i skolegården

Oppasserne er nemme at få øje på. Man skal bare stille sig foran en skole og se børnene blive afleveret ved døren, hvor deres oppassere bærer børnenes habengut ind for derefter at mødes med de andre oppassere ude foran skolen, hvor de tilbringer den næste halve til hele time med at snakke om, hvor travlt de har med at gøre ting for børnene samt aftale, hvem der skal bruge timer på at bage de sirligste cupcakes med dekorative former i den hjemmerørte flødeostetopping der, uberørt af barnehænder, kan overbringes til næste klassens time!

De tager børnene med på fantastiske ferier til eksotiske destinationer, hvor børnene kan tilbringe dagene i børneklub med ”udvalgt personale med relevant uddannelse” i lærerige ferieaktiviteter, mens oppasserne selv opholder sig i voksenområderne.

De er med i forældrebestyrelser, forældrenævn, forældreudvalg og komiteer af enhver art, bare det handler om deres børns udvikling til virtuoser af den ene eller den anden art … men de har følgelig ikke rigtig tid til at hjælpe den otteårige med at øve sig på blokfløjten. Det må hun da virkelig gøre selv eller i SFO’en.

Forældrene bestemmer vennerne

De får et stort, omend overfladisk, venskab med de andre klassekammeraters oppasserforældre, venskaber der betyder, at børnene kun kan få lov til at blive venner med de klassekammerater, hvis deres forældre indgår i barnets forældres ”vennekreds”.

Jeg ser oppassernes børn, fordi de ofte får sociale problemer, når de forlader indskolingen.

Børnene kan have svært ved at indgå i dybe, varige relationer og føler sig ofte ”mobbede”, selvom de, objektivt set, ikke bliver mobbede, men fravalgt på grund af deres begrænsede sociale repertoire.

Grænseoverskridende og ucharmerende

De opleves som grænseoverskridende i deres opførsel overfor voksne, arrogante og nedladende i deres opførsel overfor jævnaldrende og beskrives ofte som ualmindeligt ucharmerende af de voksne, der har med dem at gøre.

Når oppasserforældrene bliver konfronteret med deres børns problemer, udtrykker de stor villighed til at gøre hvad som helst for at hjælpe deres børn, men når de bliver bedt om at ændre den adfærd, og de rutiner/vaner, der giver børnene problemerne, kan de slet ikke se, hvordan det kan lade sig gøre og stopper kontakten, hvis jeg insisterer på, at det er forældrerådgivning, der er behov for og er uvillig til at tage barnet i individuel behandling.

De mener, at børnene er problemet og kan slet ikke se deres egen andel i børnenes adfærd.

Får jeg dem overtalt til et rådgivningsforløb for forældrene alene, vil dette dog ofte resultere i en nærmest mirakuløs bedring af børnenes adfærd, der dog ofte falder tilbage til de gamle adfærdsmønstre efter ganske kort tid, fordi forældrene ikke formår eller har lyst til at opretholde de rammer og strukturer, der sætter børnene i stand til at ændre den uhensigtsmæssige adfærd og fastholde en ny og mere hensigtsmæssig adfærd.

Vinduespynt i voksenlivet

Udefra opleves børnene ofte som ”vinduespynt” i de voksnes liv, og man undres over at se uvaskede, uredte og nussede børn i dyrt designertøj, fordi den daglige, nære omsorg, der ligger i at bade sine børn, bliver tilsidesat, hvorimod det ydre signal, der ligger i at iklæde børnene rasende dyrt tøj, vægtes højt.

Børnene selv beskriver en knugende ensomhed på deres veludstyrede værelser og en hverdag, hvor det at blive fravalgt, af såvel forældre som jævnaldrende, er en del af dagligdagen.

Almægtige og afmægtige

De føler sig både almægtige og afmægtige på én og samme tid. Almægtige, fordi de får at vide, at de er fantastiske og ganske særlige. Afmægtige, fordi der ikke er nogen, der egentligt gider dem, og børnene har intet beredskab til at ændre deres situation eller indsigt i, hvorfor deres omgivelser fravælger dem.

”Behandlingen” af disse børn består i at ændre det børnene mødes med- og af, så de bliver i stand til at udvikle såvel hensigtsmæssig adfærd som realistiske forventninger til, hvad deres rolle er i skole og fritid.

Hvis disse børn skal hjælpes til et tåleligt barneliv og vokse op til at blive harmoniske voksne, så SKAL deres oppassere tage deres job alvorligt – og gøre det, der er bedst for deres børn og ikke kun for dem selv!